Du kender måske følelsen? Det er midt på dagen, og det er ved at indhente dig, at du var tidligt oppe i morges – du har brug for et skud energi! Mange af os kan nikke genkendende til denne form for situation, hvad end man kender den fra sin arbejdsplads, sit privatliv eller noget helt tredje. Lige netop i en situation som denne er der god grund og rigeligt med fordele i at vælge at ty til mate te fremfor andre former for koffein eller lignende. Mate te er nemlig en særlig sydamerikansk te-type, som angiveligt har en lang række sundhedsmæssige fordele. Det har gjort teen enormt populær i Sydamerika, men også rundt omkring i det øvrige af verden. Men hvilke fordele er der præcis ved mate te? Hvad er det, der har gjort teen så populær? Det kan du læse mere om nedenfor, hvor du også kan læse om, hvor teen egentlig stammer fra.
En sydamerikansk tradition
Yerba mate te kommer fra en særlig form for te-plante, som findes i det centrale og sydlige Sydamerika. Bladene fra planten høstes, blancheres, tørres og ældes, inden de bliver til den populære te. Der er stor tradition for at drikke teen i hele Sydamerika, hvor den bruges som erstatning til kaffe, men teen er med tiden også blevet populær i andre dele af verden – blandt andet på grund af de sundhedsfordele, teen angiveligt har. Disse fordele og den gode smag har givet teen tilnavnet ”indianernes grønne guld.” Nedenfor kan du læse mere om de forskellige fordele, teen siges at have.
Sundhedsfordele ved Yerba Mate te
Yerba Mate te indeholder en række vitaminer og mineraler, som er gavnlige for krop og sind. Blandt andet indeholder den B-vitaminer (B1, B3, B6) og C-vitamin. Herudover indeholder teen mineraler i form af magnesium, kalium og jern. Samtidig er planten, teen stammer fra, en stærk antioxidant. Faktisk har teen næsten dobbelt så højt et indhold af antioxidanter som almindelig grøn te. Er du glad for grøn te, og oplever du gavnlige effekter af teen, kan du derfor med fordel prøve Yerba Mate te også.
Både B-vitamin, C-vitamin og magnesium modvirker træthed og udmattelse, ligesom vitaminerne sammen med jern bidrager til at opretholde immunforsvarets normale funktioner. Drikker du Mate te, kan det derfor tænkes, at du sjældnere vil døje med eksempelvis forkølelse eller halsbetændelse. Derudover vil mate te også blot være en formidabel tilføjelse til den daglige rutine i forhold til dit generelle helbred og velbefindende takket være de mange vitaminer og mineraler. Teen er således helt ideel at kombinere med dine vanlige vitaminer, tilskud og des lige.
Den gode smag
Den populære Yerba mate te siges altså at have en lang række sundhedsfordele. Om man drikker teen af sundhedsmæssige årsager eller ej er en individuel sag, men alle kan i hvert fald have glæde af teens gode smag. Traditionelt set drikkes teen fra et særligt kalabaskrus, ligesom den drikkes med sugerør. Vil du have den fulde oplevelse med Yerba mate te, kan du derfor anskaffe dig et sådant krus, men teen kan også uden problemer drikkes af et almindeligt krus som en del af din faste morgenrutine eller fx om eftermiddagen. Langt de fleste vælger at drikke teen som den er uden mælk eller sukker – både takket være den gode smag og for at undlade den ekstra mængde mælkeprodukt eller sukker. Dette kan i høj grad anbefales! Drikker du sædvanligvis din te med sukker eller mælk, kan du med fordel give mate teen en enkelt chance uden disse ekstra elementer først, så du får mulighed for at få den fulde smagsoplevelse, inden du tager din beslutning.