Kategorier
Gode råd Hus & have

Tilbygningen, giver dig den plads du skal bruge

Tilbygning til parcelhus

Parcelhuset er kendetegnet ved at være et fritliggende hus i en etage, som oftest bygget i gule eller røde mursten. Derfor er en tilbygning til parcelhus oftest også i en etage og kan tilbygges i ret eller skrå vinkel eller i forlængelse af huset. Parcelhuset, som vandt frem i 60’erne og 70’erne og i tiden derefter, er den mest byggede form for bolig i Danmark. Derfor har de fleste ældre parcelhuse på et tidspunkt brug for en renovering og / eller en tilbygning, da det kan være svært at tilfredsstille behovet for plads og rumfordeling hos nutidens beboere. En tilbygning kan bestå af de rum, du har brug for, ofte kan et ekstra badeværelse eller et gæstetoilet være på ønskelisten, da de fleste ældre parcelhuse er bygget med et enkelt badeværelse. Her kan dit murerfirma være behjælpelig i forhold til at placere tilbygning og badeværelse med et optimalt, i forhold til den eksisterende kloakering.

Mursten og fuger er måske også ved at være lidt trætte eller beskadigede, så det kan være en ide at overveje at få hele boligen, inklusive tilbygningen, pudset og facadeisoleret, så hele boligen fremstår flot,moderne og energioptimeret. Er du glad for din murede facade, skal du naturligvis beholde den. Det er også en af mest vedligeholdelsesfrie facader der findes, hvor du egentlig bare med jævne mellemrum, bør tilse fugerne og deres tilstand.

Tilbygning til murermestervilla

Murermestervillaen er kendetegnet ved at være i et halvandet eller 2 plan og oftest med kælder, der dog ikke er tiltænkt beboelse. Nogle murermestervillaer ses som dobbelthuse, de fleste som fritliggende villaer. Fælles for murermestervillaerne er det, at de fleste er udsmykket med karnapper og pyntegesimser. Murermestervillaen er altid opført i mursten, og med sit klassiske look, kan det være en udfordring at se en tilbygning for sig. Skal det mon være en tilbygning i mursten, hvor smurermesterstilen går igen eller skal det hellere være en facadeisoleret tilbygning.  Alt efter udformningen af din tilbygning og om det skal være en tilbygning med 1 sal og / eller kælder, kan det komme til at se rigtig flot ud, med en tilbygning helt eller delvis i træ, som enten står i naturlig farve eller males, alt efter hvad der komplementerer din murermestervilla bedst. 

Når du skal have lavet en tilbygning til murermestervillaen kan der være så mange muligheder, at en arkitekt kan være den bedste løsning, også i forhold til, hvordan din bolig er placeret på matriklen. Arkitekten kan bane vejen for at dit murerfirma kan bygge lige netop den tilbygning, der klæder din bolig allerbedst og samtidig passer til dig og din families behov. 

Arkitekttegnet tilbygning

En arkitekttegnet tilbygning kan laves til alle slags tilbygninger. Ofte bruger man en arkitekt, hvis det er en tilbygning til et oprindeligt arkitekttegnet hus eller en tilbygning, der kræver professionel tilgang til for eksempel ny kloakering eller en tilbygning med kælder eller første sal. Det kan også være den perfekte løsning, hvis du mangler inspiration til tilbygningen. Arkitekten kan nemlig ofte se muligheder, hvor vi andre ser begrænsninger, så det vi troede var umuligt, kan tit lade sig gøre, når man får et par professionelle øjne på opgaven. 

Desuden giver de byggetegninger, som arkitekten laver, det murerfirma du vælger et perfekt grundlag, for at kunne give dig et hurtigt og objektivt pristilbud på din tilbygning. Den arkitekttegnede tilbygning er designet til dit hus og dine krav og ønsker. Det betyder at det endelige resultat passer naturligt sammen med den eksisterende bolig og at den imødekommer den indretning du ønsker. Arkitekten tager også de økonomiske aspekter med, når der bliver lavet skitser og byggetegninger, det betyder reelt, at du ikke vil se fordyrende tiltag, men at arkitekten retter sig efter dine anvisninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *