Når der skal laves el arbejde i din bolig, er det faktisk det område, hvor de fleste er allermest i tvivl om, hvad man må og hvad man ikke må lave selv. Læs med her og bliv klogere på, hvilke opgaver du skal holde dig fra og hvorfor der faktisk kan være smart at finde en fast elektriker, som du benytter dig af, når elektriciteten driller.
For bare fordi man gerne må selv, er det jo ikke ensbetydende med, at man kan, – eller bør selv.
Dette skal du være opmærksom på, hvis du gør det selv
Der er rigtig meget el arbejde som du selv må udføre, men der er også en del, som du skal have en autoriseret elektriker til at udføre for dig. Det er primært fordi, det både er forbundet med risiko for personskade og brand, hvis arbejdet ikke bliver udført korrekt og efter gældende regler. .
I det hele taget er det meste el arbejde ikke lige sådan at gå til. Skal man vælge et fladt eller et rundt stik og er der forskel på de tykke og de tynde ledninger. Hvis man står og kigger på væggen med el artiklerne i byggemarkedet, kan man hurtigt komme i tvivl, om man nu også har valgt det rigtige – og det er måske bare til en ekstra lang forlængerledning.
Her får du i hvert fald lige en oversigt over, det du IKKE selv på udføre, det er helt sikkert det vigtigste at vide.
Du må ikke
- Udskifte eller installere afbrydere eller stikkontakter, der er placeret udendørs
- Lave el arbejde i måler eller gruppetavler
- Sætte halogenlamper op, hvis ledning, lampe og transformer er købt hver for sig
- Trække nye kabler og montere nye stikkontakter
Desuden skal du være ekstra varsom, når det drejer sig om etablering og montering af el i vådrum. Her bør du kontakte din elektriker, når det drejer sig om zone 0,1 og 2 i dit badeværelse, for her skal alle lyskilder være vådrumssikrede og være mærket med en speciel indkapslingsklasse. Det er specielt vigtigt, hvis dit badeværelse er meget lille.
Og så skal du naturligvis huske at trække stikket ud eller slukke for hovedafbryderen, når du går i gang med gør det selv el.
Find en fast elektriker, – det kan spare dig for både bekymringer og penge
Der er masser af fordele ved at holde fast i din elektriker, når du har fundet en, som du er tryg ved. Han kender dig og din bolig og ikke mindst, dine el installationer. Det betyder, at du ikke skal til at forklare dig, når du har brug for en elektriker. Du ringer bare til din faste fagmand og så ved han lige nøjagtig, hvad han skal gøre.
Skal du, hver gang du har behov for hjælp, til at lede efter en ny elektriker, som ikke kender din bolig, er der sandsynligvis et øget tidsforbrug og vedkommende vil måske stille dig spørgsmål om tidligere reparationer eller installationer, som du knap kan svare på. Det kan sagtens gå hen og blive en anelse irriterende og usikkert for dig, om du nu også har fået formidlet dit ønske eller behov klart og tydeligt.
Når du vælger at benytte en fast elektriker, er der både penge at spare, men også en dejlig, indbygget sikkerhed i at vide, at
- Elektrikeren kender din bolig
- Elektrikeren kender dine el installationer
- Elektrikeren ved, hvad han tidligere har ordnet hos dig
Vælg en lokal elektriker, der ikke skal ud og køre langt, når du har akut brug for hjælp. Selv om de fleste elektrikere opererer rimeligt lokalt, er der nu alligevel forskel på, om der skal køres 50 kilometer eller 10 kilometer, for at kigge forbi dig. Find en elektriker, hvor der er en god kemi og du kan forstå, hvad han snakker om, når der skal udføres el arbejde hos dig.