Vokser familien? Kunne det bare være fedt med det der ekstra rum med lys, luft og plads? Eller står du måske pludselig i en situation, hvor du skal arbejde mere hjemmefra? Så er det, at drømmene om at bygge til vokser.
Men hvilke overvejelser skal man gøre sig inden man kaster sig ud i tilbygning til murermestervilla?
Først og fremmest er det utrolig vigtigt at have en god, solid rådgiver med på sidelinjen, så man undgår de værste faldgruber ved at bygge til. En byggeleder, der kan vejlede og koordinere de forskellige håndværkere, som skal ind over byggeprocessen.
Man skal naturligvis have talt økonomien i projektet igennem med ens bank. Og herfra begynder den spændende proces med valg at materialer og byggestil. Skal tilbygningen være i tråd med det eksisterende hus eller vil man hellere have et nyt moderne twist bygget på?
Når tegningerne er klar skal der søges om byggetilladelse hos kommunen inden man må gå i gang med at bygge.
Hvilke håndværkere skal man bruge?
Med byggetilladelsen i hånden kan man hyre de håndværkere ind, der er brug for. Her er det vigtigt at finde håndværkere, der i forvejen har erfaring med tilbygning til murermestervilla. En byggeleder vil kunne hjælpe til med at sammensætte et håndværker-team. Du får nemlig brug for både en entreprenør, murer, tømrer, elektriker, vvs’er og maler. En del af arbejdet kræver autorisation, og den del må du ikke selv udføre. Det gælder kloak, vvs og el. Med andre ord, så må du gerne selv både male, mure og banke spær op, men man bør grundigt overveje, om det er en god idé. Har du den nødvendige viden og erfaring der gør, at du selv tør kaste dig ud i at mure huset op, og kender du de nyeste standarder for f.eks. vådrumssikring? Vælg dine kampe med omhu. På sigt kan det være langt billigere at lade fagmanden klare opgaven for dig. Hyrer du en byggeleder ind, vil vedkommende, i samarbejde med dig, kunne udpege de opgaver der kunne være relevante for dig selv at udføre – hvis du altså har tid, lyst og overskud til det. Sørg for at få alle aftaler på skrift. Også aftaler om, hvilke opgaver du selv vil udføre. På den måde er hverken du eller håndværkerne i tvivl om, hvem der gør hvad.
Lav en realistisk tidsplan
Inden arbejdet sættes i gang er det vigtigt, at alle håndværkere ser og godkender en tidsplan. Skrider et byggeri tidsmæssigt allerede ved første spadestik, kan det være svært at indhente det igen. Håndværkerne har mange andre opgaver, og planlægger derfor nøje udfra de tidsplaner der aftales med de enkelte kunder.
En fordel at være synlig
Når byggeriet er i gang, kan det være en fordel at du er synlig for håndværkerne. En måde at gøre det på, er at involvere dig på den måde, at du f.eks. bruger tid på at holde byggepladsen rydelig og køre affald på lossepladsen. De fleste håndværkere sætter stor pris på, når du som bygherre involverer dig på den måde. Når man taler tilbygning til murermestervilla, betyder det ofte, at man bor i den eksisterende bygning, mens arbejdet står på. Her må man bære over med håndværkerstøj og -støv. For det vil støve og den fine støv trænger ind af selv de mindste skrækker og revner.
Når byggeriet nærmer sig sin afslutning, så gennemgå byggeriet med de enkelte håndværkere. Sørg for at holde en afleveringsforretning, den dag alt er bygget færdigt. Og bed også om en 1 års gennemgang af tilbygningen. På den måde holder man håndværkerne op på at udbedre fejl og mangler.
Rigtig god fornøjelse med at bygge til. Lad drøm blive til virkelighed!