TILSKUD

Kulturnet, Danske Seniorer og Aktivitetscentret siger

TAK

til vore tilskudsgivere. Uden dem havde vi ikke kunnet

realisere programmet for Kulturnatten og aktiviteterne

i efterårsferien.

 

Nordvest Fonden

Nørrebro Lokaludvalg

Ole Kirks Fond

 

 

Nyhedsbrev september 2014

 

Efter inspirerende malerworkshop i juli og masser af gæster til høstfesten i august er vi nu klar til at tage fat på efterårssæsonen.

I vil kunne finde os dels på Sankt Joseph Aktivitetscenter på Nørrebro, dels i Karens Hus.

Karens Hus samarbejder vi med husets øvrige brugere, ikke mindst Agendaforeningen og Grøn Hverdag.

 

Kulturnatten 10. oktober kl. 18 og 20.

Sted: Sankt Joseph Aktivitetscenter, Griffenfeldsgade 44. (Linie 3a og 66)

Entré: Kulturpas.

 

I samarbejde med Aktivitetscentret og Danske Seniorer byder vi velkommen til en spændende kulturnats oplevelse samt workshops, foredrag og visevers hus i efterårsferien.

På selve kulturnatten lukkes publikum ind i hold kl. 18.00 og 20.00. I den fakkelbelyste gårdhave skænkes et gratis krus porre/kartoffelsuppe, sponsoreret af Restaurant Allehånde og til akkompagnement af madrigalmusik er der storytelling om Sankt Josephs historie – og ikke mindst om den kamp de katolske Sankt Joseph søstre stod igennem for at starte hospitalet under barske økonomiske vilkår.

Herefter ledes publikum ind i Klærkesalen, vel nok en af Københavns smukkeste sale. Her giver 23 billedkunstnere hver deres bud på, hvad der – i lighed med Sankt Joseph søstrene – får dem til at give udtryk for det, de står for og tror på.        Kunst i Klærkesalen.

 

Efter ca. 1½ time kommer der et irsk orkester og med fakler som guide, bliver publikum inviteret hen i Griffenfeldsgade 58, hvor Danske Seniorer bor. Her er salen indrettet til en irsk pub, hvor publikum kan købe sig et krus øl, lytte til god irsk musik og synge med på de kendte strofer.

 

I efterårsferien vil udstillingen i Klærkesalen være åben fra

mandag d. 13. - fredag d. 17. kl. 11 – 16.

I tidsrummet 13 – 15 sørger vi ugen igennem for en spændende aktivitet. Husk tilmelding se andetsteds i programmet.

 

Mandag kl. 13.30 – 15.00:     

Papirklipworkshop

Instruktør: Mette Binderup    

Hvis du har lyst til at prøve at klippe ”ud af det blå” uden at tegne først, så kom og vær med, når vi klipper træer, blomster, fugle og fisk – og måske endda et eventyr!

Vi starter med et par bundne opgaver og lidt snak om forenkling af motiver, proportioner og genkendelighed. Derefter er der mulighed for at klippe efter billedforlæg eller bare ud fra fantasien. De færdige klip lamineres, så de kan holde til at blive hængt op.

Man kan godt være med, selvom man aldrig har prøvet at lave papirklip før – men det kræver lidt tålmodighed, og man skal kunne bruge en saks uden hjælp for at være ”stor nok” til at deltage.

 

Praktisk information:

  • Aldersgrænse: 8-99 år

  • Pris: 30 kr. pr. person (omfatter en saks, papir og lamineringslommer)

  • Max antal deltagere: 20

Tirsdag kl. 13.00 – ca. 15.00

Causeri om keltisk astrologi

v/ Jette Varn.

Mød dit træ – og kend dig selv lidt bedre

De fleste kender mere eller mindre til den traditionelle astrologi, hvor solen er i centrum; men vidste du, at de keltiske druider udviklede en måneastrologi som var baseret på 13 x 28 dage + en navnløs dag, svarende til kvindens menses. Druiderne mente, at hvert træ har en træånd, også kaldet en dryade. Vores trætegn, det tegn vi hører til, alt efter, hvornår vi er født, styrer vores spiritualitet, vort ubevidste sind, vores yin – eller kvindelige energi. I traditionel astrologi svarer det til månens indflydelse, men netop fordi den keltiske månekalender sætter fokus på månen fik jeg som kvinde lyst til at studere de gamle kelteres visdom. Det har jeg skrevet en bog om – og jeg har malet de 13 træer, som du kan se på udstillingen – og det er om træer og keltisk tankegang, jeg vil fortælle om i mit foredrag.

Alder: Voksne.

Pris: kr. 30.- inkl. kaffe/te med brød i pausen.

Onsdag kl. 13.00 – 15.00

Dukketeater workshop

v/ Grete Henrichsen og Annette Espensen  

Sankt Joseph Aktivitetscenter har sit eget dukketeater, hvor de fine gamle traditioner med

figurer klippet ud i pap og klassiske dekorationer fra Familie Journalen og andre steder

danner rammen om forestillinger.

Oplev dukketeatrets fascinerende verden, leg med din fantasi og få hjælp til selv at lave et lille teater, som du får med hjem.

Alder: Børn ifølge med en voksen fra 5 år.

Tilmeld dig og dit barn direkte til: Grete Henrichsen: 26 83 86 62 eller på en af nedenstående hjemmesider.

 

Torsdag kl. 13.00 – 15.00

Dans i Nordvest

Gæsteoptræden med de unge dansere fra Dansekapellet på Bispebjerg.

Først viser de uddrag af deres jubilæumsforestilling med blandt andre Young Stars

og bagefter er der workshop i hip hop breakdance med de dygtige instruktører fra NordVest.

Kom og vær med i dansespilopper og drengestreger!

Alder: 5 – 10½.

Deltagelse: gratis. Voksne kan købe en kop kaffe eller te.

 

 

Fredag kl. 13 – 15

Vise Vers Hus i Klærkesalen.

Lonni og René spiller og synger viser.  

De er kendt fra Visevershuset i Tivoli og har spillet på Bakken og mange andre steder.

Susse er på det seneste kommet med på el-bas, og som trio er de fast inventar i Visens Venner. Der bliver både noget godt at lytte til, men de spiller også op til fællessang.

Pris kr. 30,- incl. Kaffe/te m. brød.

 

TILMELDING til arrangementerne i efterårsferien:

www.aktivitetscentret.dk eller

www.danske-seniorer.dk eller

www.foreningen-kulturnet.dk

 

 

Snapsetræf med smörgås bord og svensk musik

Karens Hus. 30te oktobe.30

Takket være tilskud fra Lokaludvalget stiller ”Utterslev Byorkester” igen i år op med svensk traditionel musik, Bellmann og meget mere, noget at lytte til, noget at synge med på.

Vi arrangerer buffet med krebsesalat, lune deller med kartoffelsalat, ost, grovbrød og kaffe.

Fra Grøn Hverdags krydderurte vandring 13. september brygges snapse til større eller mindre smagsprøver. Øl og vand vil kunne købes, men snapseleverandørernes udgifter lægges ind i entréprisen, som derfor er lettere forhøjet: Kr. 55,00 p.p.

 

Julestue i Karens Hus

Lørdag d. 29. november kl. 13 – ca. 17.

Kom med børn eller børnebørn eller kom alene – og hyg dig i godt samvær, hvor vi laver juledekorationer af naturmaterialer, lytter til en julehistorie og nyder et godt kaffebord med julens småkager og knas. Pris: kr. 35,00 p.p.

Email: foreningen.kulturnet@gmail.com

www.foreningen-kulturnet.dk

 

Malertræf i Karens Hus & Have, Bispebjerg Bakke 8. 2400 NV
26. og 27. juli 2014.
Kl. 10 – 15.30

 

 

Malerworkshop med Alice Warlo.Vi gentager – som lovet – succesen fra sidste sommer.

Så kom og vær med til en dejlig weekend i selskab med andre billedmagere.

 

Lad havens blomster, træer og buske og husets rustikke charme inspirere dig til at se, føle og åbne dig for højsommerens eksplosion af farve og form.

 

Kast dig ud i en leg med farverne og oplev glæden ved dit maleris potentiale.

 

Vi har inviteret billedkunstneren Alice Warlo til at holde oplæg om det glade billede, og Alice følger og vejleder enhver i hans/hendes individuelle udtryk.

Se: www.warlo-art.dk

 

Medbring: Tegne/Malergrej, lærred eller hvad materiale,

du måtte ønske at arbejde på og med.

Vi starter hhv. lørdag og søndag med et let morgenbord

og går så til den for fulde omdrejninger kl. 10.30. Sluttid: 15.30

 

Deltagerpris: kr. 125,00  HUSK madpakke.

 

Tilmelding: foreningen.kulturnet@gmailcom. tlf.: 22 13 87 10

 

23. august kl. 13 – 17: Høstfest i Karens Hus.

Traditionen tro synger vi høstens sange til akkompagnement af fløjtespil, får en god historie og hygger os i godt samvær i den smukke have. Kl. 13 serverer vi en let anretning.

 

Pris kr. 40,00. Gerne Tilmelding – så er du sikker på, du får mad.

Foreningen.kulturnet@gmail.com. Tlf.: 22 13 87 10

Nyhedsbrev

Kære medlemmer og venner af Kulturnet,

Så har vi taget hul på endnu et spændende år – og i år kan vi holde 20 års jubilæum!

For medlemmer er der generalforsamling fredag d. 28. februar kl. 10.00. Medlemmerne har fået direkte indkaldelse.

Kontingent for 2014 = kr. 125,00 for enkeltmedlemmer og kr. 300,00 for grupper og foreninger bedes indbetalt til vores konto i Danske Bank: Reg.: 1551 Kto.nr.: 10662982

 Kom og lyt! Mandag d. 7. april kl 13.30

Sanct Josephs Aktivitetscenter, Griffenfeldtsgade 44

 SMIL GENNEM TÅRER

Kærligheden i al dens bittersøde væsen møder vi i Jette Varns litterære causeri. I prosa og digt hører vi genklangen af vort eget livs møde med kærligheden. På fortællingens vinger føres vi fra det første sitrende kys til alderdommens stille glæde over at kunne høre den elskedes åndedræt. Undertiden ler vi, undertiden kniber vi måske en tåre, og iblandt ynkes vi over vor menneskelige stupiditet, når vejene skilles.

GRATIS ADGANG. Kaffe og kage: Kr. 30,00

 

Vi kan ikke forestille os en bedre måde at fejre foreningens 20 års jubilæum på end ved at afholde Lersø Festival 10. og 11te maj i tæt samarbejde med de øvrige brugergrupper i Karens Hus.

Takket være tilskud fra Bispebjerg Lokaludvalg tegner det til at blive en kanon bydelsfest. Lørdag aften kommer Fin Alfred og hans trio og genopliver Lersøbøllerne og de gæve ”Prinser og Vagabonder” 

i fortælling og sang. Mon ikke vi også får lov at synge med på en enkelt gårdsangervise eller 2?
En gemytlig aften i stærkt lokalhistorisk perspektiv venter os. I bedste værtshusstil er der naturligvis mulighed for køb af et glas øl eller vin og mon ikke, der også kan bydes på lidt mundgodt til en overkommelig pris.
Sted: Bispebjerg Kulturcenter, Bispebjerg Bakke 6. 1. sal. Tid: Kl. 19.00 

 

Sådan ser aftenens troubadourer ud!

 

Søndag morgen kl. 10.00 er der GRATIS morgenbord for de friske. Vi ”ber' bare Guderne om godt vejr”, for så foregår det udenfor Karens Hus,  men vi har jo mulighed for at trække ind i tørvejr, skulle Vejreguderne være imod os. Vi satser på at stille en rælkke pavilloner op, så brugergrupperne i Karens Hus kan præsentere sig selv på festlig vis.

Der bliver om formiddagen afholdt workshops, uddelt smagsprøver på krydderurter, godbidder fra Københavns Fødevarefællesskab, guided rundtur i Skolehaverne og Karens Hus v/ Agenda-foreningen og meget mere. Det vil I høre mere om i næste nyhedsbrev.

 

Om eftermiddagen får vi besøg af dukketeaterveteranen Ole Bruun Rasmussen med hans 2 unge spillere.

De opfører en fin lille miljøteaterforestilling: Øen. Den handler om en poetisk lille mand, der hedder Uno. Han bor på sin ø, hvor  han værner om dyr og planter. En dag kommer en væmmelig helikopter forbi, der udspyder gift ….... En ordløs fortælling, der med bevægelse og musik har noget dybt væsentligt at sige os, hvad enten vi er 5 eller 90 år.

 

Det er rart at være sikker på en plads, så HUSK:Tilmelding til Lørdag aften, morgenbord eller dukketeaterforestilling: Sted: Bispebjerg Kulturcenter, Bispebjerg Bakke 6. 1.
Tid: Søndag d. 11te maj kl. 14.00

mail: foreningen.kulturnet@gmail.com eller tlf.: 22 13 87 10

 

NU kan du/I  downloade Carl Ewalds eventyr fra Kulturnets hjemmeside.
Bispebjerg Lokaludvalg har gjort det muligt at få professionel hjælp til at få hjemmesiden op at stå. 

 

Introduktion til Carl Ewalds æventyr.

I en tid, hvor der er en voksende forståelse for, at vi skal passe på vores jord, er Carl Ewalds naturhistoriske æventyr top aktuelle.

Foreningen Kulturnet og Københavns Skolehaver har samarbejdet omkring udgivelsen af Carl Ewalds æventyr som lydbog. Takket være et research tilskud fra Bispebjerg Lokaludvalg kan æventyrene nu downloades kvit og frit fra Kulturnets hjemmeside: www.foreningen-kulturnet.dk

 

Vort mål har været:

  • At bringe fortællingen ind i børnenes univers.
  • At give børn og deres voksne en øget forståelse for den jord, vi bebor og har ansvaret for.
  • At give børn af såvel gammel- som nydansk oprindelse øget indlevelse i det danske sprog
  • at give blinde og svagtseende gode lytteoplevelser.

Kort om forfatteren.

Carl Ewald havde studeret forstvidenskab på Københavns Universitet og i sit forfatterskab var han dybt inspireret af Charles Darwin, der i 1859 havde fremsat sine teorier om ”Origin of the Species” (Arternes oprindelse).
I 1870'erne og 80'erne var Carl Ewald en fremtrædende figur i det københavnske kunstnermiljø, hvor han tilhørte en gruppe af fritænkere, der tog Darwins teorier til sig.
København var i denne periode skandinavisk centrum for en række begavede tænkere og kunstnere. Georg Brandes holdt sine skelsættende forelæsninger, der førte til ”Det moderne gennembrud.”
Grieg og Ibsen var kendte skikkelser i gadebilledet og i Ewalds kunstnerhjem kom og gik tidens skønånder og debattører. Agnes Henningsen boede en tid i det Ewaldske hjem, og da ”fri kærlighed” var acceptabelt i boheme miljøet, fødte hun deres søn, Poul Henningsen (PH). Med sin hustru havde han sønnen Jesper Ewald.

Udover at undervise i naturfag var Ewald journalist på Politiken, hvor hans små vittige og ofte skarpe notitser var højt skattede. Man forstår, hvor PH har fået sin inspiration.

 

Kort om æventyrene. (Vi staver det med æ, for det gjorde Carl Ewald.)

Carl Ewalds naturhistoriske æventyr starter med at udkomme i 1882. Ligesom i H.C. Andersens æventyr taler og tænker dyr og planter som mennesker, og de tillægges menneskelige følelser og motiver. Æventyrene viser naturens kræfter og illustrerer naturhistorien og evolutionsteorien – uden at gå på kompromis med humor, lune og fantasi.
Æventyrene er skrevet i en tid, hvor industrialismen gradvist overtager landbrugssamfundet. Herved skabes en ny arbejderklasse, og i æventyrene finder man den ”twist”, som samfunds iagttageren og debattøren, Carl Ewald med bid og finesse skildrer forholdet mellem høj og lav.
I et æventyr som Bidronningen, hvor den lille arbejdsbi ender med at blive den ny dronning, får vi for eksempel Darwins teorier om ”Survival of the fittest” præsenteret på yderst præcis og fornøjelig vis.
For de fleste af æventyrenes vedkommende er emnerne taget fra zoologien og botanikken, men der er også æventyr, der tager sit udgangspunkt i geologi, astronomi og antropologi.

 

Vi har valgt følgende af Carl Ewalds æventyr til denne udgivelse:

  • Anemonerne
  • Bidronningen
  • Bøgen og Egen
  • De fire fjerdingsfyrster
  • Den gamle pæl
  • En utrolig historie
  • Guldsmeden og åkanden
  • Historien om Toben
  • Jorden og kometen
  • Korallerne
  • Myretuen
  • Regnormen og Storken
  • Tågen


Kort om fortælleren.

Skuespilleren Jette Varn er storyteller.
Siden 1960erne har hun bearbejdet sagn, myter og eventyr til scenisk sprog - og i mange år rejste hun land og rige tyndt med børneteater. Som foredragsholder kan du møde hende som en gammel, garvet teaterkone, der i causerende form fører sit publikum ind i fortællingens og litteraturens verden ad kendte og ukendte stier. Du kan læse mere om hende på www.jettevarn.dk

 

Til slut er det blot at sige:
Kære børn og jeres voksne. Glæd jer til 7 timers fornøjelig æventyrlytning.
Gorm Friborg, Producent og repræsentant for Skolehaverne.
Lydteknik: Susanne Bisgaard
Lay-out hjemmeside: Pingvinen

 

Mandag d. 24. marts holder vi seminar for bydelens lærere og pædagoger.
Tema: Hvordan kan man bruge eventyr I undervisningen?

 

Med venlig hilsen,

Morten Johannsen, formand

Pages

Carl Ewalds eventyr

Her kan du hente de indtalte eventyr af Carl Ewald

Carl Ewalds eventyr