Farvel til 2018 – VELKOMMEN til 2019.

 

Se på vores logo: Det bliver et år med masser af indtryk.

Giv jer tid til at bearbejde dem = give dem modtryk, så de kan komme til udtryk

i form af godt samvær, kreativitet og fysisk velvære.

 

Vi starter i uge 2 med de faste ugentlige aktiviteter:

 

Mandag: kl. 11 – ca. 15: Syværksted på hjørnet.

kl. 15.30 – 16.30: Gymnastik i aktivitetslokalet.

 

Onsdag: kl. 12.30 – 13.45: Qi Gong. Holdet er fuld tegnet.

kl. 14 – 16: Onsdagscafé.

Filmklub 3die onsdag i måneden.

 

Torsdag: kl. 12 – 13: Krop og bevægelse – eller ”Dans med variationer”.

Holdet er fuld tegnet.

 

Lørdagsmalerne mødes lørdage kl. 11 – ca ? På lige lørdage starter vi kl. 11

med en undervisnings- eller anden form for inspirationsvideo. Pause, hvor vi spiser

vore medbragte klemmer og så maler vi, så længe vi har lyst.

ulige lørdage er ateliéret åbent for de, der vil og kan.

Kultur 2400 mødes som de plejer.

 

Forårssæsonen byder på generalforsamling, 3 ferniseringer og 2 foredrag i

Kulturhuset på Tomsgårdsvej 35. Fat den nye kalender og noter:

 

Fredag d. 11te januar kl. 14.:

Fernisering med 2 lokale billedkunstnere: Tanya Fessel og Svend Lassen.

Læs mere om dem i sidste nummer af bydelsavisen. -kan ses på hjørnet

samt på Bispebjerg Lokaludvalgs hjemmeside.

Vi får et genhør med jazz og bluesmusikeren Leif Willumsen.

 

TAK til Bispebjerg Lokaludvalg for støtte til Leif.

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Onsdag d. 27. februar kl. 14.30 i Kulturhuset på Tomsgårdsvej: Vi får besøg af en

af Skandinaviens mest prominente dukketeaterspillere: Ole Bruun Rasmussen.

Ole fortæller om sit lange liv, viet i figurteatrets univers ikke blot her i Norden,

men også Burkina Faso og Ghana.

Mød en vis gammel gut, der kan få selv sit halstørklæde til at

blive levende.

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Mandag d. 4de marts kl. 17: Generalforsamling på hjørnet..

Støt op om din forening og få indflydelse på programmet.

Kulturnet er vært ved en efterfølgende bid brød og en kop øl, vand eller vin

samt naturligvis kaffe/te ad libitum.

 

Fredag d. 15. marts kl. 16: Fernisering med den vietnamesisk fødte Linh Nguyen.

Glæd jer til hendes poetisk smukke streg og til en musikalsk oplevelse med duoen

Sofia Kayaya og Aleksandra Carlgren. Læs mere i den bydelsavis,

der udkommer 27. februar samt i Gloria og Danske Seniiorers nyhedsbrev Kom med.

TAK til Områdefornyelsen for tilskud.

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Fredag d. 12te april kl. 17: Foredrag v/ Linh Nguyen.

Linh kom til Danmark som vietnamesisk bådflygtning i Clara Mærsks historiske

redningsaktion. I sin bog Mit livs rejse og i foredraget fortæller hun historien om

flugten fra Saigon, redningen ved containerskibet Clara Mærsk

og rejsen til et nyt liv i Danmark.

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Fredag d. 24. maj kl. 14.30 i Kulturhuset på Tomsgårdsvej:

Fernisering med billedkunstnerne Nuria Hansen og ZachariaOzairy

samt Rosemari Ribas.

Musik endnu ikke valgt. Læs mere i den bydelsavis, der udkommer 22. maj samt i

Gloria og Danske Seniiorers nyhedsbrev Kom med..

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Weekenden 25. og 26. maj – begge dage kl. 11 – ca. 16:

Sted: Aktivitetslokalet i Præstelængen. Mødested: Præstelængen 1 A.

Kom med til en gensidigt inspirerende weekend, hvor vi følger 2020 Visions koncept

og maler på 20 x 20 cm. Plader. Udover pladen er der frit valg til, hvordan du vil

udtrykke dig: maleri, tegning, collage, grafik, foto.

 

Medlemmer af 2020 Visions kernegruppe er vejledere. Pris: kr. 375,- som samtidig

er betaling for din deltagerpris til 3 festdage for maleriet 16 – 18 august 2019 i

Metronomen på Frederiksberg.

 

Her kan du udstille op til 10 værker. I weekenden forærer vi dig 5 plader.

Flere kan købes til kr. 7.- pr. stk. Du medbringer selv materialer og madpakke.

Vi sørger for kaffe/te ad libitum.

Læs mere i den bydelsavis, der udkommer 22. maj samt i Gloria og

Danske Seniorers nyhedsbrev Kom med..

Tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Forårsfest i Karens Hus i samarbejde med Agendaforeningen er endnu ikke planlagt;

men vi satser på søndag d. 2. juni.

 

Som medlem af Kulturnet betaler du kun for fortæring. Kr. 15.- i onsdagscaféen

og kr. 30.- i Kulturhuset. Kurser betales separat.

 

MEN som skrevet står i H.C. Andersens eventyr Tolv med posten kommer Januar

med regninger.

Det er tid for kontingent betaling.

På grund af stigning i gruppekontingent til Danske Seniorer er årskontingentet steget

til kr. 150,00 for enkeltpersoner og 350.00- for grupper.

 

Beløbet bedes indbetalt til foreningens konto i Danske Bank:

Reg. Nr: 1551 Kto.nr: 10662982

snarest muligt. Kassen er helt i bund. Du kan også betale kontant på hjørnet.

Pris for Qi Gong: Kr. 350.- Pris for dans: kr. 300.-

GODT NYTÅR.

Jette p.v.a. Bestyrelsen

Carl Ewalds eventyr

Her kan du hente de indtalte eventyr af Carl Ewald

Carl Ewalds eventyr