Stormen Knud varslede efterårets komme.
Her kommer et lille Gruk:

"Når regn og blæst huserer
så uhyggeligt derude.
Så husker man, hvor hyggeligt,
man har det bag sin rude.
Og tanken på hvor hyggeligt,
man kunne ha' det inde:
Det gør det lunt og godt at gå
i regn og vilde vinde"

Go'e gamle Piet Hein. Der er næsten en Gruk til enhver lejlighed.

...og så er der gode oplevelser at vente. Se med i det vedhæftede.

 

Efterårssæsonen er i fuld gang. I vort dejlige nyindrettede aktivitetslokale i

Degnegården er motionsholdene i fuld gang.

 

   Mandag kl. 15.30 – 16.30 er der

gymnastik. Du er velkommen og kan bare møde op. Degnegårdens bestyrelse har

bevilliget lønkroner til et antal gange med instruktør,

men vi kan også hjælpe hinanden – og lave oplæg på skift.

 

Onsdag er Qi-Gong holdet i gang under Mariannes ledelse og torsdag sørger Andrea

for at ryste os sammen i humørspredende rytmer.

 

Malerpenslerne bliver dyppet onsdag fra kl. 17 og torsdag fra kl. 14.

 

 

På hjørnet er der gang i symaskinerne mandag formiddag og onsdag eftermiddag

har vi vores ugentlige café. 3die onsdag i måneden er Grethe tovholder for filmklubben.

 

I Kulturhuset på Tomsgårdsvej 35 kan du indtil 5te november se Jettes retrospektive

udstilling i gallerigangen og lokale A.

 

Særarrangementer:

 

Onsdag d. 24. oktober kl. 14.30 rykker caféen til Lokale A i Kulturhuset, hvor

Jette Varn fortæller om den nordiske mytologis skabelsesberetning.

Jette har malet 4 tableauer, som hænger i lokalet og udfra billederne fortæller hun de

saftige og humorfyldte beretninger, som også giver stof til eftertanke om en anden

livsopfattelse. Entré kr. 30.- incl. kaffe/te m. kage.

 

Fredag d. 10.november kl. 14:

Fernisering og koncert i Kulturhuset

Vores udstiller er den russisk fødte Helen Kholin.

Helen præsenterer sig selv således:

 

Helen Kholin

Contemporary  Artist                 

came from another planet

”Everything around us changes very quickly, and every day we change too.

The color of the sky, arrangement of stars, forms of clouds, every day, every morning,

evening, night – are unique. Each person who we meet in our life – is unique.

Each our second is unique too and won’t repeat any more. Therefore I create various

series of paintings and illustrations.  All of them have the history, the period of life,

and reflect the unique moment.”

 

...og så kan vi glæde os til en smuk koncert med sangeren og sangskriversken

Maria Poulsen.

 

Maria Østergaard Poulsen spiller melodiske sange fulde af empati, poesi, sanselighed

og følsomhed. Teksterne omhandler bl.a. livsglæde, kreativitet, længslen efter at række

ud efter et andet menneske, identitet, begær, sorg, at genvinde styrken i sig selv,

samt den ømme, svimlende, romantiske, eller tabte kærlighed. Maria Poulsen synger

medfølende og nærværende og veksler mellem at være sårbar, blid, vred, og varm.

Inspirationen kommer fra en bred collage af indtryk fra oplevelser samt kærligheden til billedkunst, natursyn, drømmetilstande og bekymringer for jordens tilstand.

Det musikalske univers er varmt og organisk og primært spillet på akustisk guitar.

Entré kr. 30.- incl. kaffe/te m. kage.

 

 

Søndag d. 25. november kl. 13 – ca. 17 i Karens Hus

Julestue i Karens Hus.

 

I samarbejde med Agendaforening NV og Grøn Hverdag skaber vi smukke j

juledekorationer af naturmaterialer. Af klimamæssige årsager udskifter vi stearinlys

med led fyrfadslys. Vi sørger for indkøb af glas til at sætte lysene ned i.

Ved kaffe/tebordet synger vi julesange og I får naturligvis en julehistorie.

Entré: Kr. 35 incl. kaffe/te bord m. julekager og materialer til dekorationer.

 

Lørdag d. 1ste december kl. 15.30:

Sted: Operaen. Vi mødes ved indgangen.

Varighed: 75 minutter.

 

Der gives en fremvisning af Operaen med alt, hvad det indebærer.

Oplev Operaens smukke foyér, der med sine rene linjer, Olafur Eliassons lysskulpturer

og udsigt over Københavns Havn, omfavner den blanke ahornskal omkring Store Scene.

Se Per Kirkebys kobberrelieffer og Per Arnoldis Opera bomærke støbt ind i foyérgulvet.

Kom med ind i salen og om bag scenen, hvor de enorme flytbare scenefelter gør det

muligt at opføre flere forskellige forestillinger samme dag.

Se kontrasten fra Sore Scene til Takkelloftet, hvor scenens fleksibilitet er i centrum

og hvor Tal Rs moderne abstraktion pryder foyéren.

 

Rundvisningen tager 75 minutter og gennemføres på kunstens præmisser.

Prøver, der trækker ud eller sceneteknik, der kræver akut justering, kan bevirke,

at vi ikke kan gå den vante rute.

 

Arrangementert er GRATIS. Det er en gave til Jettes 80års fødselsdag. Begrænset

deltagerantal – max 29 – og ”turpas” udleveres efter først til mølle princippet.

Skriv jer på tilmeldingslisten, der hænger på opslagstavlen på hjørnet - Præstelængen 1 A

eller send en mail eller sms.

 

 

 

 

 

 

Carl Ewalds eventyr

Her kan du hente de indtalte eventyr af Carl Ewald

Carl Ewalds eventyr