JULESTUE i Karens Hus

Bispebjerg Bakke 8.

Lørdag, 29. november kl. 13 – ca. 17

Pris: kr. 35.-

 

Igen i år holder vi i samarbejde med Agendaforeningen julestue i Karens Hus. Vi sørger for ler, gran, lys og naturmaterialer, så vi kan råhygge os med kaffe/te, lune æbleskiver og andet mundgodt samtidig med vi laver juledekorationer til eget brug.

 

Takket være tilskud fra lokaludvalget får vi som noget nyt i år besøg af musikeren Leif Willumsen, som akkompagnerer vor flid med akustisk guitar. Leif er blues spiller, men mon ikke vi også får et par enkelte julemelodier.

 

I skal heller ikke snydes for en god historie, fortalt af Jette Varn.

 

Gerne tilmelding: foreningen.kulturnet@gmail.com eller 22 13 87 10.

 

 

 

 

Foredrag om keltisk astrologi

Karens Hus v/ Jette Varn

ti. 13. januar kl. 19.00

Pris: kr. 35.-

 

Mød dit træ – og kend dig selv lidt bedre.

 

Du kender sikkert det soltegn du hører til, men vidste du, at de keltiske druider udviklede en måneastrologi som var baseret på 13 x 28 dage + en navnløs dag, svarende til kvindens månedlige cyklus.

 

Hvert træ har en træånd siger druiderne. Træets ånd præger det menneske, som fødes i dets periode, og det er beskrivelsen af de 13 træer, og hvad de hver især betyder for dannelsen af din personlighed, du vil møde i denne måne astrologi.

 

Du får indblik i et før kristent samfund, hvor der herskede en dyb omsorg for den jord, vi bebor, hvor mænd og kvinders retsstilling var jævnbyrdig, baseret på gensidig respekt, og musik og storytelling var i højsædet.

Gerne tilmelding: foreningen.kulturnet@gmail.com eller 22 13 87 10.

 

Bogen Keltisk astrologier nu på gaden og kan bestilles gennem forlaget:www.fontana-books.com

så hvis du mangler en julegaveide, er her et alternativ. Dobbelklick på billedet, så kan du læse mere om de vise træer. Bogens pris er kr. 125,- + forsendelse kr. 30.

 

 

 

 

MALERWORKSHOP i Karens Hus

 

 

 

Efter Nytår åbner vi mulighed for at oprette en lørdagsmaler gruppe. Vi har fået tilskud fra Kultur- og Fritidsforvaltningens foreningspulje, så vi kan få forbedret lysforholdene i både undervisningslokalet og samlingsstuen. Selv om vi stadig har mulighed for hyggebelysning i samlingsstuen, bliver der installeret armaturer, så lyset kan komme tæt på dagslys.

 

Fra Lokaludvalget har vi fået tilskud til nye staffelier.

 

Planen er, at Lørdagsmalerne mødes hver anden lørdag med start 17. januar. Vi forventer gruppen skal være selvkørende, men kan naturligvis lave aftaler om ekstern undervisning.

 

 

 

Man kommer med egne materialer, men der vil være en begrænset mulighed for at have tørringsplads til lærreder. Man skal være medlem af Kulturnet for at deltage og så skal vi betale en lille brugerafgift som hjælp til forbrugsartikler til huset, i alt kr. 300.- pr. år.

 

 

 

Hvis du er interesseret, så meld tilbage til foreningen.kulturnet@gmail.com eller 22 13 87 10

 

 

 

 

 

 

Carl Ewalds eventyr

Her kan du hente de indtalte eventyr af Carl Ewald

Carl Ewalds eventyr