Foreningen Kulturnet der i mere end 25 år har lavet events på tværs af generationer og landegrænser ændrer karakter.

Vi har arrangeret festivals og gæstespil fra Bosnien, Serbien, Burkina Fasso, Polen,  Bangladesj m.fl. , men nu er vi nogle, der har besluttet at vinke med 80'er kortet.

Vi arrangerer ikke længere 6 årlige kunstudstillinger i Kulturhuset, men koncentrerer os om at mødes på hjørnet af Præstelængen og Birkedommervej i klublokalet og 3 gange om ugen dyrker vi forskellige former for motion i aktiviteteskælderen - og maler om lærdagen.

Tak til vores samarbejdspartnere og Tak til Lokaludvalget og Områdefornyelsen samt flere fonde for støtte gennem årene.

Denne hjemmeside bliver nedlagt, men som en sidste hilsen får I referatet fra vores sidste generalforsamling. 

Fremover kan I finde os på adressen: Præstelængen 1 A. 2400 Kbh. NV. Tlf. nummer: 22 13 87 10. Mail: fbirkedommervej@gmail.com

 

 

Foreningen Birkedommervej

Præstelængen 1 A 2400 København NV

 

Referat af ordinær generalforsamling 25. februar 2020

 

  1. Valg af dirigent : Erik Østergaard. Erik takkede for valget og erklærede såvel generalforsamlingen samt forslag om vedtægtsændringer rettidigt indkaldt.

    Referent: Jette Varn. Stemmetællere: Bodil Büchert, Inge Larsen

  2. Bestyrelsens beretning. Jette gennemgik kort året 2019. Faste aktiviteter i kælderen fortsætter i 2020. De tre udstillinger i Kulturhuset blev omtalt. Årets foredrag, bustur i samarbejde med Danske seniorer, samarbejde med 2020 Visions og Agendaforeningen. Kopi af den trykte beretning kan afhentes

    i foreningslokalet på hjørnet og vedhæftes nærværende referat. Beretningen godkendt.

  3. Regnskab gennemgået og godkendt. Kan afhentes på hjørnet og vedhæftes referatet i mail til medlemmerne.

  4. Indkomne forslag:

    a: Navneændring. Stemmesedler blev udleveret og der blev summet og drøftet, mens man indtog hønsekødssuppe. Der var indleveret 4 stemmesedler, som stemmetællerne sørgede for at få med i afstemningen.

    Resultat: Vores nye navn er: Foreningen Birkedommervej

    b: Vedtægtsændring. Den ny formåls§ ser efter debat og endelig afstemning således ud:

    § 2.

    Foreningen Birkedommervej er en forening, der fortrinsvis består af ældre medborgere samt efterlønnere, arbejdsledige og førtidspensionister.

    Foreningens formål er at forestå projekter indenfor den sociale og/eller kulturelle sektor, herunder:

at iværksætte aktiviteter for medlemmerne

at arbejde for sociale møde- og sameksistens former.

at arrangere kursus- og foredragsrækker.

5. Budget. Da det er op til den ny bestyrelse at vedtage handlingsplan er der ikke i budgettet medtaget indtægter og udgifter til kurser i efteråret; men de skal være udgiftsneutrale. Opretholder vi vort traditionelle samarbejde med Agendaforeningen om arrangementer i Karens Hus søges Lokaludvalgets bydelspulje. Degnegårdens bestyrelse har planer om at fremsætte forslag på årsmødet om fritagelse af foreningens husleje. Budget godkendt.

6. Fastsættelse af kontingent. Det nuværende årskontingent, stor kr. 150.- bibeholdes.

 7. Valg af bestyrelse: Inge og Jette ikke på valg. Der skulle vælges 2 nye i stedet for Ditte Danielsen og Mirshad Sahinovic (Ziggi.) Dan Kreutzfeld var ikke på valg, men ville gerne trække sig. Grethe Friis og Erik Østergaard blev valgt for 2 år, og Marva Lund for et år = resten af Dans valgperiode.

8. Annette Roslund valgt som bestyrelses suppleant.

9. Morten Johannsen valgt som intern revisor. Sekretariatschef for Lokaludvalget Lars Christensen valgt som ekstern revisor.

10. Evt. Dirigenten takkede for god ro og orden. Herefter almindelig efterhygge.

 

Referatet er godkendt af dirigenten 27. februar 2020

 

 

Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde onsdag d. 4. marts kl. 15.

 

 

 

Kære medlemmer, naboer og andet godtfolk.

I ønskes alle et GODT NYTÅR 

Som ældreklub fokuserer vi jo på at holde liv i vore gamle knogler, så hele 3 gange om ugen er der gang i aktivitetslokalet.

Det gode samvær trives i torsdagscaféen og ved fællesspisninger. De små grå skal også aktiveres, så i blandt er der foredrag eller debatoplæg om torsdagen.

...og dit kreative udtryksbehov kan du få dækket sammen med lørdagsmalerne. Vi samarbejder med foreningen 2020 Visions, som i 2020 fejrer 20 års jubilæum med stor udstilling på Metronomen i september. 

 

Faste aktiviteter: I 2020 starter alle i uge 2.

 

Mandag kl. 12.15 – 13.45: Motion og afspænding med instruktør. Træn dig glad i aktivitetslokalet. Takket være Velux og Nordvestfonden har Kulturnet fået penge til gymnastikredskaber, projektor m.m. Gratis for medlemmer, takket være tilskud fra de 3 FSB ejendomme: Degnegården, Klokkergården, Birkebo.

 

Tirsdag kl. 11.30 – 13.00: Qi Gong med instruktør. Her betales et deltagergebyr.

 

En gang om måneden er der filmklub kl. 14 på hjørnet. Gratis, men der betales lidt for forplejning. Foreningen betaler paraplylicens og køb af dvd’er.

 

Torsdag kl. 12 – 13.15: Krop og bevægelse med instruktør. Her betales et deltagergebyr. Nyt kursus starter efter nytår.

 

Torsdagscafé: 13.30 – ca. 16. Godt samvær og måske en fællessang fra højskolesangbogen. Nogle gange er der oplæsning eller oplæg til debat om aktuelle emner. Der serveres kaffe/te med brød og pålæg. Der betales en lille pris for forplejning.

 

Lørdagsmalerne: Kl. 11.00 – ca. 16.

Måske har du lyst til at male, lave collager eller andet.

Vi maler i aktivitetslokalet, hvor der er staffelier. Du medbringer selv egne materialer og madpakke. På lørdage i lige uger starter vi ofte med en kursusfilm og maler så efter frokost. Det er et åbent ateliér, hvor vi inspirerer hinanden. På ulige lørdage kommer man, hvis man har tid og lyst. Gratis for medlemmer.

Vi plejer at arrangere et weekendkursus med instruktør en gang eller 2 om året. Her bliver der så et deltagergebyr.

 

Som medlem er man også medlem af Danske Seniorer. Kulturnet betaler gruppe medlemskab. Du får Seniorbladet og adgang til div. Rabatter og udflugtstilbud fra

Danske Seniorer. Du kan eksempelvis købe årskort til Tivoli med mega stor rabat!

 

Kom og besøg os en torsdag . – Måske får du lyst til at være med.

Medlemskontingent pr. år: Kr. 150,00

 

Nyhedsbrev Oktober kvartal 2019

 

Kære medlemmer og venner af kulturnet,

Motion, Qi Gong og dans samt lørdagsmaling i aktivitetslokalet er i fuld gang. Filmklub og torsdagscafé på hjørnet ligeledes. Her er lidt om datoer, du måske har lyst til at sætte X i kalenderen ved:

 

Kulturnatten på fredag 11te oktober hos Danske Seniorer.

Gratis adgang med kulturpas. Vers og viser, fællessang og gratis suppe til de første 100! Se vores opslag på Facebook.

 

Onsdag d. 16. oktober kl. 14. Filmklub:

Grethe viser filmen Notebook

 

Fællesspisning 18. oktober. Marva er tovholder. Vi spiser indisk take away. Egne drikkevarer. Fuldt tegnet. Ring til Marva, hvis du vil på venteliste: 2386 3997

 

Takket være vort samarbejde med oplysningsforbundet Kursusringen inviterer vi til 2 GRATIS debatoplæg i dette efterår. Dog betales kr. 15.- for kaffe/te og madder.

 

Torsdag 24. oktober kl. 14.00: Nelson Mandela 

Torsdagscaféen får besøg af Annette Bohn, der fortæller om Nelson Mandelas utrolige liv og lægger op til debat om hans politiske virke og kampen mod apartheid.

Hans kamp for et demokratisk og frit samfund, hvor alle mennesker lever sammen i harmoni og med lige muligheder er fortsat høj aktuel.

 

Onsdag d. 20. november kl. 14.00  

Vi viser klimafilmen Oprørske Oldemødre.

Le og græd med den 91 årige Shirley og den 82 årige Hinda, som på deres elscootere drog tværs over USA for at sætte focus på klima ændringerne – men også en film om venskab, alderdom, livet og frygt for døden.

TAK til Bispebjerg Lokaludvalg som med deres støtte til paraplylicens gør det muligt at vise film på Præstelængen samt i Karens Hus.

Torsdag 21. november kl. 14.00: Stærke, modige og viise kvinder

Denne torsdag får vi besøg af historiefortælleren og oplægsholderen

Elisabeth Nielsen, som fortæller om kvinder, der turde gå mod strømmen og ændre billedet af, hvad kvinder formår.…

Det skal vi nok få en god debat om.

Lørdag d. 30. november kl. 13 – ca. 17.

Julestue og workshop i Karens hus.

Bispebjerg Bakke 8. Bus 6A ad Tagensvej.

 

I samarbejde med Agendaforeningen og Grøn Hverdag holder vi traditionen tro julestue.

Vi laver smukke juledekorationer i naturmaterialer og synger julens sange ved det efterfølgende kaffe/tebord med gløgg og æbleskiver.

Leif Löding Willumsen hygger om os med julemusik og gamle danske sange.

Pris: Kr. 30,00 Gerne tilmelding til foreningen.kulturnet@gmail.com

eller 2213 8710

 

Julefrokost fredag d. 13. december kl. 17.00

Traditionelt julebord med sild, ost, flæskesteg, rødkål og lun leverståhej. Medbring selv drikkevarer. HUSK lille gave til terningspil. Værdi: MAX 25 kr.

Tilmelding: foreningen.kulturnet@gmail.com eller 2213 8710. Pris: ca. kr. 75.

Vel mødt, Jette

 

 

 

Høstfest i Karens Hus

Bispebjerg Bakke 8. Bus 6A ad Tagensvej)

 

Søndag d. 1ste september kl. 13 – ca. 17

Traditionen tro holder vi høstfest i Karens Hus og have i samarbejde med Agendaforeningen og Grøn Hverdag..

 

Kl. 13 serverer vi en dejlig grøntsagssuppe m. grovbrød, leveret af ”Mors Madpakke”

og kl. ca. 14 synger vi høstens sange til akkompagnement af Henning Lund på fløjte og vores troubadour Per Jensenpå guitar.

Midtvejs serverer vi kaffe/te med småkager - og skulle vejrguderne ikke være med os, går vi i samlingsstuen.

Et godt eventyr hører med til Kulturnets sæsonfester. I år læser Jette Varn Carl Ewalds naturhistoriske eventyr: Regnormen og Storken. En dejlig historie med humor og indsigt, der nok skal give stof til eftertanke.

 

Pris: Kr. 45.- p.p. Drikkevarer kan købes.

Gerne tilmelding til tlf.: 2213 8710 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Aktiv dødshjælp

Debat dag pro et contra

Tid: 16. september kl. 13.00

Sted: Danske Seniorer. Griffenfeldsgade 58 (3A og 66)

 

2 oplægsholdere med efterfølgende debat om et spørgsmål, der vedrører os alle.

Ingen tilmelding nødvendig.

 

Åbent Ateliér

Lørdag d. 21. september kl. 11 - 14

Sted: Præstelængen 1 A

 

Kom og mød Lørdagsmalerne. Måske får du lyst til at være med.

 

 

 

 

Fredag 11. oktober kl. 18 - 22

Kulturnatten fejres i Danske Seniorers lokaler i Griffenfeldsgade.

Gratis adgang med kulturpas.

Musik og underholdning. Gratis suppe til de første 100.

 

Torsdag 24. oktober kl. 14.00

Torsdagscaféen får besøg af Annette Bohn, der fortæller om Nelson Mandela og lægger op til debat om hans politiske virke og kampen mod apartheid.

GRATIS. Dog betales som sædvanlig kr. 15.- for kaffe/te og madder.

 

Lørdag d. 30. november kl. 13 – ca. 17. 

Julestue og workshop i Karens hus.   

Bispebjerg Bakke 8. Bus 6A ad Tagensvej.

I samarbejde med Agendaforeningen og Grøn Hverdag holder vi traditionen tro julestue.

Vi laver smukke juledekorationer i naturmateraler og synger julens sange ved det efterfølgende kaffe/tebord med gløg og æbleskiver.

Leif Löding Willumsen hygger om os med julemusik og gamle danske sange.

 

 

 

Fernisering og koncert i Kulturhuset på Tomsgårdsvej 35.
Fredag d. 15. marts kl. 16.00

Kulturnets gæsteudstiller i foråret er den vietnamesisk fødte  billedkunstner Linh Nguyen.
 Linh kom hertil som vietnamesisk bådflygtning som 19årig.
Mange af hendes billeder er præget af hendes asiatiske kulturarv. Om sin kunst fortæller hun: 
Mine input: jeg elsker den fordybelse i at male og prøve at fange skønhed omkring mig.
Jeg maler for det meste landskaber med akryl, akvarel, tusch, kul, samt asiatisk tuschmaling.
Udstillingen kan ses i Kulturhusets åbningstid frem til  16. maj.

Takket være tilskud fra Områdefornyelse Nordvest får vi besøg til ferniseringen i marts af musikerne 

Sofia Kayaya  og Alexandra Carlgren. 

Når fløjtens vituose og lyriske stemme blander sig med celloens varme røst, opstår en særlig klangverden som både kan være fantasifuld og fortællende.
Og netop dette efterstræber duoen, når de spiller kendte værker fra barokken såvel som ideres egne arrangementer af fransk romantik og argentinsk tango.

Glæd jer  til en eftermiddag i fordybelsens og skønhedens tegn - en lise for øje såvel som sjæl.

Linh er også forfatter og har skrevet bogen Mit livs rejse, som fortæller om Clara Mærsk´s historiske redningsaktion i 1975
Det fortæller hun om i et foredrag fredag d. 12te april kl. 17 i Kulturhuset. Kom og hør den fantastiske historie om, hvordan en enke med 8 børn, her i blandt den 19 årige Linh 
må flygte uden penge, uden mad på et overbefolket synkefærdigt skib.  Vi udlodder 3 af hendes bøger til publikum. 


 

 

Farvel til 2018 – VELKOMMEN til 2019.

 

Se på vores logo: Det bliver et år med masser af indtryk.

Giv jer tid til at bearbejde dem = give dem modtryk, så de kan komme til udtryk

i form af godt samvær, kreativitet og fysisk velvære.

 

Vi starter i uge 2 med de faste ugentlige aktiviteter:

 

Mandag: kl. 11 – ca. 15: Syværksted på hjørnet.

kl. 15.30 – 16.30: Gymnastik i aktivitetslokalet.

 

Onsdag: kl. 12.30 – 13.45: Qi Gong. Holdet er fuld tegnet.

kl. 14 – 16: Onsdagscafé.

Filmklub 3die onsdag i måneden.

 

Torsdag: kl. 12 – 13: Krop og bevægelse – eller ”Dans med variationer”.

Holdet er fuld tegnet.

 

Lørdagsmalerne mødes lørdage kl. 11 – ca ? På lige lørdage starter vi kl. 11

med en undervisnings- eller anden form for inspirationsvideo. Pause, hvor vi spiser

vore medbragte klemmer og så maler vi, så længe vi har lyst.

ulige lørdage er ateliéret åbent for de, der vil og kan.

Kultur 2400 mødes som de plejer.

 

Forårssæsonen byder på generalforsamling, 3 ferniseringer og 2 foredrag i

Kulturhuset på Tomsgårdsvej 35. Fat den nye kalender og noter:

 

Fredag d. 11te januar kl. 14.:

Fernisering med 2 lokale billedkunstnere: Tanya Fessel og Svend Lassen.

Læs mere om dem i sidste nummer af bydelsavisen. -kan ses på hjørnet

samt på Bispebjerg Lokaludvalgs hjemmeside.

Vi får et genhør med jazz og bluesmusikeren Leif Willumsen.

 

TAK til Bispebjerg Lokaludvalg for støtte til Leif.

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Onsdag d. 27. februar kl. 14.30 i Kulturhuset på Tomsgårdsvej: Vi får besøg af en

af Skandinaviens mest prominente dukketeaterspillere: Ole Bruun Rasmussen.

Ole fortæller om sit lange liv, viet i figurteatrets univers ikke blot her i Norden,

men også Burkina Faso og Ghana.

Mød en vis gammel gut, der kan få selv sit halstørklæde til at

blive levende.

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Mandag d. 4de marts kl. 17: Generalforsamling på hjørnet..

Støt op om din forening og få indflydelse på programmet.

Kulturnet er vært ved en efterfølgende bid brød og en kop øl, vand eller vin

samt naturligvis kaffe/te ad libitum.

 

Fredag d. 15. marts kl. 16: Fernisering med den vietnamesisk fødte Linh Nguyen.

Glæd jer til hendes poetisk smukke streg og til en musikalsk oplevelse med duoen

Sofia Kayaya og Aleksandra Carlgren. Læs mere i den bydelsavis,

der udkommer 27. februar samt i Gloria og Danske Seniiorers nyhedsbrev Kom med.

TAK til Områdefornyelsen for tilskud.

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Fredag d. 12te april kl. 17: Foredrag v/ Linh Nguyen.

Linh kom til Danmark som vietnamesisk bådflygtning i Clara Mærsks historiske

redningsaktion. I sin bog Mit livs rejse og i foredraget fortæller hun historien om

flugten fra Saigon, redningen ved containerskibet Clara Mærsk

og rejsen til et nyt liv i Danmark.

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Fredag d. 24. maj kl. 14.30 i Kulturhuset på Tomsgårdsvej:

Fernisering med billedkunstnerne Nuria Hansen og ZachariaOzairy

samt Rosemari Ribas.

Musik endnu ikke valgt. Læs mere i den bydelsavis, der udkommer 22. maj samt i

Gloria og Danske Seniiorers nyhedsbrev Kom med..

Gerne tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Weekenden 25. og 26. maj – begge dage kl. 11 – ca. 16:

Sted: Aktivitetslokalet i Præstelængen. Mødested: Præstelængen 1 A.

Kom med til en gensidigt inspirerende weekend, hvor vi følger 2020 Visions koncept

og maler på 20 x 20 cm. Plader. Udover pladen er der frit valg til, hvordan du vil

udtrykke dig: maleri, tegning, collage, grafik, foto.

 

Medlemmer af 2020 Visions kernegruppe er vejledere. Pris: kr. 375,- som samtidig

er betaling for din deltagerpris til 3 festdage for maleriet 16 – 18 august 2019 i

Metronomen på Frederiksberg.

 

Her kan du udstille op til 10 værker. I weekenden forærer vi dig 5 plader.

Flere kan købes til kr. 7.- pr. stk. Du medbringer selv materialer og madpakke.

Vi sørger for kaffe/te ad libitum.

Læs mere i den bydelsavis, der udkommer 22. maj samt i Gloria og

Danske Seniorers nyhedsbrev Kom med..

Tilmelding til tlf.: 22 13 87 10 eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Forårsfest i Karens Hus i samarbejde med Agendaforeningen er endnu ikke planlagt;

men vi satser på søndag d. 2. juni.

 

Som medlem af Kulturnet betaler du kun for fortæring. Kr. 15.- i onsdagscaféen

og kr. 30.- i Kulturhuset. Kurser betales separat.

 

MEN som skrevet står i H.C. Andersens eventyr Tolv med posten kommer Januar

med regninger.

Det er tid for kontingent betaling.

På grund af stigning i gruppekontingent til Danske Seniorer er årskontingentet steget

til kr. 150,00 for enkeltpersoner og 350.00- for grupper.

 

Beløbet bedes indbetalt til foreningens konto i Danske Bank:

Reg. Nr: 1551 Kto.nr: 10662982

snarest muligt. Kassen er helt i bund. Du kan også betale kontant på hjørnet.

Pris for Qi Gong: Kr. 350.- Pris for dans: kr. 300.-

GODT NYTÅR.

Jette p.v.a. Bestyrelsen

Stormen Knud varslede efterårets komme.
Her kommer et lille Gruk:

"Når regn og blæst huserer
så uhyggeligt derude.
Så husker man, hvor hyggeligt,
man har det bag sin rude.
Og tanken på hvor hyggeligt,
man kunne ha' det inde:
Det gør det lunt og godt at gå
i regn og vilde vinde"

Go'e gamle Piet Hein. Der er næsten en Gruk til enhver lejlighed.

...og så er der gode oplevelser at vente. Se med i det vedhæftede.

 

Efterårssæsonen er i fuld gang. I vort dejlige nyindrettede aktivitetslokale i

Degnegården er motionsholdene i fuld gang.

 

   Mandag kl. 15.30 – 16.30 er der

gymnastik. Du er velkommen og kan bare møde op. Degnegårdens bestyrelse har

bevilliget lønkroner til et antal gange med instruktør,

men vi kan også hjælpe hinanden – og lave oplæg på skift.

 

Onsdag er Qi-Gong holdet i gang under Mariannes ledelse og torsdag sørger Andrea

for at ryste os sammen i humørspredende rytmer.

 

Malerpenslerne bliver dyppet onsdag fra kl. 17 og torsdag fra kl. 14.

 

 

På hjørnet er der gang i symaskinerne mandag formiddag og onsdag eftermiddag

har vi vores ugentlige café. 3die onsdag i måneden er Grethe tovholder for filmklubben.

 

I Kulturhuset på Tomsgårdsvej 35 kan du indtil 5te november se Jettes retrospektive

udstilling i gallerigangen og lokale A.

 

Særarrangementer:

 

Onsdag d. 24. oktober kl. 14.30 rykker caféen til Lokale A i Kulturhuset, hvor

Jette Varn fortæller om den nordiske mytologis skabelsesberetning.

Jette har malet 4 tableauer, som hænger i lokalet og udfra billederne fortæller hun de

saftige og humorfyldte beretninger, som også giver stof til eftertanke om en anden

livsopfattelse. Entré kr. 30.- incl. kaffe/te m. kage.

 

Fredag d. 10.november kl. 14:

Fernisering og koncert i Kulturhuset

Vores udstiller er den russisk fødte Helen Kholin.

Helen præsenterer sig selv således:

 

Helen Kholin

Contemporary  Artist                 

came from another planet

”Everything around us changes very quickly, and every day we change too.

The color of the sky, arrangement of stars, forms of clouds, every day, every morning,

evening, night – are unique. Each person who we meet in our life – is unique.

Each our second is unique too and won’t repeat any more. Therefore I create various

series of paintings and illustrations.  All of them have the history, the period of life,

and reflect the unique moment.”

 

...og så kan vi glæde os til en smuk koncert med sangeren og sangskriversken

Maria Poulsen.

 

Maria Østergaard Poulsen spiller melodiske sange fulde af empati, poesi, sanselighed

og følsomhed. Teksterne omhandler bl.a. livsglæde, kreativitet, længslen efter at række

ud efter et andet menneske, identitet, begær, sorg, at genvinde styrken i sig selv,

samt den ømme, svimlende, romantiske, eller tabte kærlighed. Maria Poulsen synger

medfølende og nærværende og veksler mellem at være sårbar, blid, vred, og varm.

Inspirationen kommer fra en bred collage af indtryk fra oplevelser samt kærligheden til billedkunst, natursyn, drømmetilstande og bekymringer for jordens tilstand.

Det musikalske univers er varmt og organisk og primært spillet på akustisk guitar.

Entré kr. 30.- incl. kaffe/te m. kage.

 

 

Søndag d. 25. november kl. 13 – ca. 17 i Karens Hus

Julestue i Karens Hus.

 

I samarbejde med Agendaforening NV og Grøn Hverdag skaber vi smukke j

juledekorationer af naturmaterialer. Af klimamæssige årsager udskifter vi stearinlys

med led fyrfadslys. Vi sørger for indkøb af glas til at sætte lysene ned i.

Ved kaffe/tebordet synger vi julesange og I får naturligvis en julehistorie.

Entré: Kr. 35 incl. kaffe/te bord m. julekager og materialer til dekorationer.

 

Lørdag d. 1ste december kl. 15.30:

Sted: Operaen. Vi mødes ved indgangen.

Varighed: 75 minutter.

 

Der gives en fremvisning af Operaen med alt, hvad det indebærer.

Oplev Operaens smukke foyér, der med sine rene linjer, Olafur Eliassons lysskulpturer

og udsigt over Københavns Havn, omfavner den blanke ahornskal omkring Store Scene.

Se Per Kirkebys kobberrelieffer og Per Arnoldis Opera bomærke støbt ind i foyérgulvet.

Kom med ind i salen og om bag scenen, hvor de enorme flytbare scenefelter gør det

muligt at opføre flere forskellige forestillinger samme dag.

Se kontrasten fra Sore Scene til Takkelloftet, hvor scenens fleksibilitet er i centrum

og hvor Tal Rs moderne abstraktion pryder foyéren.

 

Rundvisningen tager 75 minutter og gennemføres på kunstens præmisser.

Prøver, der trækker ud eller sceneteknik, der kræver akut justering, kan bevirke,

at vi ikke kan gå den vante rute.

 

Arrangementert er GRATIS. Det er en gave til Jettes 80års fødselsdag. Begrænset

deltagerantal – max 29 – og ”turpas” udleveres efter først til mølle princippet.

Skriv jer på tilmeldingslisten, der hænger på opslagstavlen på hjørnet - Præstelængen 1 A

eller send en mail eller sms.

 

 

 

 

 

 

Akvarelkursus

Præstelængen 1 A.

 

Weekenden 28. - 29. juli,

begge dage kl. 10 – 16

 

Akvarel, den mest besværlige teknik kan være den nemmeste måde at udtrykke sig på.

Grundlag og udvikling på korteste tid.

Du kan gøre denne teknik til dit mest venlige kunstneriske værktøj.

Praktisk, klassisk, moderne, udfordrende,svært - og for nemt.

Medbring akvarelfarver og akvarelpensler, gerne stor str. 10 eller mere

samt evt. en 2’er + 300 gram akvarel papir i format A3.  

Vi sørger for blokke på 160 gram til træningsbrug.

Enkeltark på 300 gram kan købes på stedet til kr. 20.- pr. stk.

Underviser:  Den dansk/serbiske billedkunstner Aleksander Hajder,

uddannet på akademiet i Sarajevo og Beograd og magister i kunsthistorie.

Deltagerpris: kr. 300,00 Tilmelding: 22 13 87 10 eller mail:

foreningen.kulturnet@gmail.com

 

 Et af Aleksanders akvareller

 

 

KUNST OG SPØJSE LOPPER

Lørdag d. 4. august kl. 11 – 16. Kulturhuset. Tomsgårdsvej 35.

 

Denne event startede vi sidste år – og det var en smadder hyggelig dag,

så det var vi alle enige om godt kunne gå hen og blive en årligt tilbagevendende tradition.

Vi satser på små,

sjove og finurlige ting, smykker, små gode billeder, hjemmelavet syltetøj o. l.

Gamle havarerede havemøbler passer ikke ind.

 

Har du lyst til at få en stand, bedes du tilmelde dig på foreningen.kulturnet@gmail.com

eller send en sms til 22 13 87 10.

 

Standlejen er kr. 25.- som giver adgang til kaffe/te ad libitum. Er vejret godt stiller vi op i haven

– ellers i lokale A + B. Vi kan lukke porten til gaden op, så folk kan se os.

Og sætte et staffeli med plakat lige udenfor ved stoppestedet.

Standholdere kan komme ind fra kl. 8.30, så er der god tid til at indrette sig.

 

Mark Sander har samme dag fernisering på en udstilling med tegninger

og vores gammelkendte blues- og jazzmusiker Leif Willumsen sørger for lidt godt til øregangen.

 

NABOTRÆF på pladsen ved Smedetoften 14.      

16. juni kl. 10 - ? -

 

 KOM til mosaik workshopmed Kulturnet og vær med til at skabe alternativ kunst til bydelen.

  I nordvest har vi både skønhed og kant. Vi synes, at mosaik udtrykker denne dualitet på en 

  forenende måde, samtidigt med at det giver hver enkelt person mulighed for at bringe deres egne

  ideer til udtrykket.

  Det er gratis - takket være støtte

  fra Områdefornyelsen Nordvest

- og du får en dag, du sent

  glemmer.

ALLE kan være med.Dog skal børn under 10 år være ifølge med en voksen.

 

 

Der er materialer, af den fineste og den groveste slags.

Dagen slutter med fællesspisning, musik og dans på pladsen.

For at sikre dig en plads råder vi dig til at tilmelde dig

 

Send SMS: 22 13 87 10  eller mail: foreningen.kulturnet@gmail.com

 

Malergruppen har holdt flyttedag.

Kulturnets lørdagsmalere, der hidtil har holdt til i Karens Hus er flyttet til Degnegårdens

tidligere selskabslokale i Præstelængen.

Kulturnet vil fortsat stå som arrangør af de 4 sæsonfester i Karens Hus i samarbejde

med husets øvrige brugergrupper; men malergruppen har fået bedre forhold i

Degnegården, hvor vi maler sammen med de af ejendommens beboere, der er

interesseret.

 

De 3 FSB ejendomme på Birkedommervej har fået nyt fælles selskabslokale på

Smedetoften og det giver mulighed for kreative værksteder, seniordans, motion

og gymnastik m.m. i det gamle selskabslokale.

 

TILSKUD FRA VELUX FONDEN.

Til indretning af aktivitetslokalets motion og seniordans aktiviteter har vi fået en

fantastisk bevilling på 50.000,00 kr! De fleste af redskaberne er kommet og ribber

bliver leveret og monteret medio april. 

 

Vi har jo tidligere fået 25.000.- fra VELUX FONDEN til indretning af Degnegårdens

højbede. 

 

Begge bevillinger kommer fra VELUX FONDENS pulje til aktive ældre, der sætter

aktiviteter i gang. 

 

Vi er p.t. i gang med et gymnastikhold mandag eftermiddage samt et kursus i 

Krop og bevægelse hver tirsdag kl. 12.30 - 13.30

 

Tirsdag eftermiddag fra kl. 14 holder vi tirsdags café og hver 3.die onsdag i

måneden er der filmklub. Begge dele foregår i bestyrelses- og foreningslokalet på

hjørnet af Præstelængen og Birkedommervej.  

 

Maler du selv er du velkommen til at ringe eller maile til os og høre nærmere. 

Måske har du lyst til at være med?

 

Vi maler torsdag eftermiddag fra kl. 14 - ca. 18 samt onsdag fra kl. 17 - ca. 21.

 

Vi har indkøbt et kursus på 10 dvd'er i akvarelteknik som billedkunstneren Alek Krylow 

har indspillet. Alek er  en god formidler og vi får enkle og gode tips.

Hver dvd har sit tema: Træer, bølger, landskab o.s.v.

 

Pages

Carl Ewalds eventyr

Her kan du hente de indtalte eventyr af Carl Ewald

Carl Ewalds eventyr